Kristian Holte, partner & advokat | kh@edisonlaw.dk
Muligheden for at indføre stemmeløse aktier i danske selskaber er et relativt nyt fænomen. Før 2010 gjaldt i en længere periode et forbud mod stemmeløse aktier. Det var endda på et tidspunkt på dagsordenen, om muligheden for stemmeretsdifferentiering helt skulle afskaffes. De nuværende regler går i den modsatte grøft og giver en række muligheder. Men mulighederne for stemmeløse aktier åbner også for en række faldgruber, som skal afdækkes først. Der florerer fortsat misopfattelser af, hvad man kan og ikke kan gøre med stemmeløse aktier. I det følgende præsenterer jeg fem centrale forhold til overvejelse, før man indfører, ændrer eller ophæver stemmeløse aktier. Indførsel af stemmeløse aktier kan være båret af ønsket om at koncentrere indflydelsen hos visse aktionærer. Det kan omvendt også være ønsket, at visse aktionærer skal have indflydelse ved særlige beslutninger, men i øvrigt ingen indflydelse have. Det er afgørende at overveje, hvordan selskabets beslutningsstruktur vil se ud med eller uden stemmeløse aktier. Her er det relevant at overveje selskabets nuværende samt fremtidige ejerstruktur. Den fremtidige ejerstruktur kan blandt andet påvirkes af planerne om at rejse kapital ved udstedelse af nye aktier eller konvertible gældsbreve. Eller af udstedelse af warrants som led i et incitamentsprogram. Tærskler af særlig betydning: Tærsklerne har betydning for de majoritetskrav, som selskabsloven stiller til vedtagelse af en række centrale beslutninger i selskabet. Disse kan få afgørende betydning for muligheden for at træffe beslutninger i selskabet fremadrettet. Et særligt koncept at være opmærksom på er den såkaldte repræsentationsret. Stemmeløse aktier kan tillægges repræsentationsret i vedtægterne, men har det som udgangspunkt ikke. Repræsentationsret er retten til at blive talt med, når en beslutning kræver såkaldt dobbelt vedtægtsmajoritet. I sådan majoritet ligger, at en beslutning blandt andet kræver, at den er støttet af 2/3 af den repræsenterede selskabskapital. Da stemmeløse aktier i sagens natur ikke kan stemme, har repræsentationsret den konsekvens, at kravene til beslutningen skærpes. Det kan have den utilsigtede konsekvens, at det bliver meget vanskeligt, henholdsvis umuligt, at gennemføre visse beslutninger i selskabet. Eksempel: Vedtagelse af kapitalforhøjelse kræver (1) 2/3 af de afgivne stemmer, samt (2) tilslutning fra 2/3 af den repræsenterede kapital. Er beslutningen gyldigt vedtaget? Hvis ikke B-aktieklassen er tillagt repræsentationsret, er beslutningen gyldigt vedtaget. I dette tilfælde vil både 100 % af de afgivne stemmer, samt 100 % af den repræsenterede kapital, nemlig have stemt for. Hvis B-aktieklassen derimod er tillagt repræsentationsret, er beslutningen ikke gyldigt vedtaget. I dette tilfælde er kravet om afgivne stemmer opfyldt, men kravet om 2/3 af den repræsenterede kapital er ikke. Årsagen er, at 340.000 udgør 34 % af den repræsenterede kapital på 1.000.000 kr. Dermed er beslutningen kun støttet af 66 % af den repræsenterede kapital og ikke 2/3 som påkrævet. En opdeling af et selskabs aktier i aktieklasser kan efter omstændighederne have skattemæssige konsekvenser. En konsekvens kan være, at aktierne bliver anset for afstået, selvom der ikke sker fysisk ombytning. Det samme gør sig gældende for ophævelse af aktieklasser. Aktionærerne vil normalt ikke være interesseret i afståelsesbeskatning. Det afgørende er, at der er identitet mellem aktierne før og efter ændringen i aktieklasser. Hvis opdelingen i aktieklasser kun drejer sig om forskelle i stemmeret, vil der dog kun undtagelsesvis foreligge afståelse skattemæssigt. Men der findes afgørelser fra SKAT, som kommer til modsatte resultat. Eksempelvis i tilfælde, hvor der også forelå økonomiske forskelle mellem aktieklasserne, herunder i forhold til udbytte. Så hvor få stemmebærende aktier kan kan have i et selskab? Én stemmebærende aktie er nok. Det er altså muligt at have én stemmebærende aktie, og lade resten være stemmeløse. Der gjaldt tidligere en regel, hvorefter man maksimalt kunne have forskydning på 1:10 i stemmeretsforholdet mellem aktierne. Denne regel gælder ikke længere. Det er muligt at have ubegrænset differentiering, herunder som nævnt også aktier helt uden stemmer. Man skal være opmærksom på, at man formelt skal opdele selskabskapitalen i aktieklasser. Ellers er stemmeretsdifferentieringen ikke gyldig på generalforsamlingen. Det er dog fortsat muligt at regulere forskelle i indflydelse i en eventuel ejeraftale. Dette værktøj kan efter omstændighederne tjene som supplement eller alternativ til formel opdeling i aktieklasser. Hvilke rettigheder har stemmeløse aktier? Stemmeløse aktier har altid såkaldt møderet og taleret på generalforsamlingen. Stemmeløse aktionærer skal altså indkaldes til og har ret til at deltage i generalforsamlingen. Også selvom de stemmeløse aktionærer ikke har repræsentationsret. I denne sammenhæng betyder repræsentationsret nemlig retten til at blive talt med i majoritetskravet ved visse beslutninger. Selvom stemmeløse aktier ikke har repræsentationsret, har aktionærerne altså fortsat ret til at møde og tale på generalforsamlingen. 5 centrale overvejelser ved stemmeløse aktier
#1: Selskabets ejerstruktur
#2: Repræsentationsret
#3: Skattemæssige konsekvenser
#4: Grænser for stemmeløse aktier
#5: Stemmeløse aktiers rettigheder
