5 ofte oversete aspekter ved udbetaling af udbytte

“I am far from underestimating the importance of dividends, but I rank dividends below human character.“

Theodore Roosevelt

Kristian Holte, partner & advokat | kh@edisonlaw.dk

Der findes grundlæggende to former for udbytte:

(1) Ordinært og (2) ekstraordinært udbytte.

Udbetaling af ordinært udbytte besluttes på baggrund af årsregnskabet i forbindelse med den ordinære generalforsamling.

Ekstraordinært udbytte dækker primært over reserver optjent overskud i perioden efter den ordinære generalforsamling.

Frie reserver kan udbetales som udbytte.

I det følgende indlæg vil jeg fokusere på en række særlige problemstillinger ved udbetaling af udbytte.

Problemstillinger, som selskaber og deres rådgivere i praksis kan have en tendens til at overse.

#1: Betydningen af første regnskabsår

Efter omstændighederne er det muligt at operere med et første regnskabsår på op til 18 måneder.

Det kan der være flere fordele ved.

Nogle selskaber ønsker at undgå et meget kort første regnskabsår.

Måske har der ikke været den store aktivitet i perioden.

Måske ønsker man af omkostningsmæssige årsager at holde rådgiveromkostninger nede.

Der er dog også ulemper.

Én af disse er, at et selskab skal have aflagt det første årsregnskab, før udbytte kan udbetales.

Vælger et nystiftet selskab derfor et regnskabsår på eksempelvis 17 måneder, er det første muligt at udbetale udbytte, når regnskabet for dette regnskabsår er aflagt.

Ønsker man derfor at udlodde udbytte relativt kort tid efter stiftelsen, kan et kort regnskabsår være en fordel.

#2: Alternativ til selvfinansiering samt moderselskabslån

Selvfinansiering dækker kort fortalt over et selskabs finansiering af andres erhvervelse af kapitalandele i selskabet selv.

Selvfinansiering kan efter omstændighederne være lovligt.

Dog skal selskabet i givet fald overholde en række betingelser.

I visse tilfælde vil overholdelsen ikke være mulig.

I andre tilfælde blot besværlig.

Her kan udbytte fungere som et alternativ.

Det er nemlig muligt at lade køberen købe kapitalandele i selskabet.

For derefter at udbetale udbytte til sig selv, som kan benyttes til at afdrage et eventuelt akkvisitionslån, som køber har optaget.

Det er naturligvis et krav, at der eksisterer tilstrækkelige frie reserver til udbetalingen.

Herudover kan udbytte på samme måde fungere som alternativ til et moderselskabslån.

Det er ganske vist muligt for et datterselskab at yde lån til visse moderselskaber.

Man skal dog i givet fald være opmærksom på, at moderselskabet ikke efterfølgende må anvende lånet til at afdrage på et akkvisitionslån.

#3: Apportudlodning af fordringer

Det er muligt at udlodde både kontanter og aktiver.

En sådant aktivt kan eksempelvis være en fordring.

Efter omstændighederne kan det være attraktivt i forbindelse med visse transaktioner og omstruktureringer.

I nogle tilfælde er det brugbart at udlodde en fordring til kreditor selv, således at fordringer ophører ved såkaldt konfusion.

I andre tilfælde kan apportudlodning af en fordring være en måde at undgå uønskede skattemæssige konsekvenser.

Under alle omstændigheder skal en vurderingsmand udarbejde en vurderingsberetning, der værdiansætter fordringen.

#4: Efterfølgende skævdeling af udbytte

Udbetaling af udbytte i et selskab følger som udgangspunkt ejerforholdene.

Hvis man eksempelvis ejer 40 % af aktierne, har man ret til 40 % af det udbetalte udbytte.

Det er muligt at ændre på dette udgangspunkt ved opdeling af aktieklasser.

Hvis dette sker på tidspunktet for stiftelsen af selskabet, undgås som udgangspunkt skattemæssige problemer.

Udfordringen er derimod, at også en efterfølgende opdeling i aktieklasser med henblik på skævdeling af udbytte, kan give anledning til uønskede skattemæssige konsekvenser.

Årsagen er, at SKAT i visse tilfælde vil anse opdelingen for at udløse afståelsesbeskatning hos aktionærerne.

Skatterådet har i et konkret tilfælde udtalt sig om spørgsmålet i SKM 2012.235 SR. Her fandt man, at opdeling i aktieklasser ikke skulle anses for afståelse.

Udtalelsen er brugbar og operationel, men som altid konkret begrundet i netop de omstændigheder som forelå i den sag.

#5: Overskudsdeling i partnerselskaber

Et partnerselskab adskiller sig på visse punkter fra de øvrige kapitalselskaber.

Ét af disse punkter er, at selskabet er skattemæssigt transparent.

Det har som konsekvens, at løn og udbytte fra partnerselskaber samlet kan behandles som overskud efter virksomhedsskatteordningen.

Det er interessant, fordi sondringen mellem løn og udbytte nu ikke har så stor økonomisk betydning for kommanditistaktionærerne.

Det giver samtidig mulighed for i højere grad at fordele overskuddet gennem performancebaseret løn uden at dette nødvendigvis afspejler sig i ejerskabsforholdene.

På denne måde bliver det ikke i samme grad nødvendigt at operere med flere aktieklasser for at opnå en differentieret overskudsdeling.

Kristian Holte, partner & advokat | kh@edisonlaw.dk