“I you don’t find a way to make money while you sleep, you will work until you die“.
Warren Buffett
Tror du på dit start-up?
Så er du nødt til at forstå earn-out.
Earn-out har nemlig potentialet til at ødelægge dit exit.
I den perfekte verden er der ingen earn-out, men de fleste af os lever ikke her.
5 pointers:
En virksomhed har rejst kapital ved brug af et konvertibelt gældsbrev.
Måske ad flere omgange.
Måske er konverteringsvilkårene afhængigt af parametre, som først bliver endeligt fastlagt af køberen af virksomheden.
Som aktionær vil man ofte have en interesse i at kende svarene på følgende:
Det følgende indlæg beskriver overordnet, hvilken betydning et salg af virksomheden kan få, når virksomheden har rejst kapital på konvertible gældsbreve.
Der opstår af og til uenigheder og konflikter imellem et selskabs aktionærer.
Oftest kan der findes en løsning, andre gange kan der ikke.
I nogle situationer kan det lede til, at der opstår en deadlock-situation, hvor selskabet bliver handlingslammet.
Hvis selskabet først er blevet handlingslammet, og selskabets aktionærer ikke har fastlagt en procedure for, hvordan de skal komme ud af deadlock-situationen, kan det få fatale konsekvenser for selskabet.
En shotgun klausul kan være en måde at komme ud af en deadlock-situation.
I det følgende kigger jeg nærmere på fordele og ulemper ved denne.
Konvertible gældsbreve har forskellige anvendelsesmuligheder.
Én mulighed er anvendelse som alternativ til en direkte investering.
I stedet for at tegne nye aktier, låner investor i stedet investeringsbeløbet til target.
Netop dét er blevet mere og mere udbredt de seneste år.
Der er fordele ved at anvende konvertible gældsbreve på den måde.
Men samtidigt også ulemper for investor.
Forhandling af konvertible gældsbreve kræver en krystalkugle.
Man skal nemlig forestille sig sandsynlige scenarier for fremtiden for at forstå konsekvenserne.
I det her indlæg adresserer jeg fem centrale forhold fra investors perspektiv.
“The buyer rarely buys what the seller thinks he’s selling.”
Peter Drucker
“Den, der nævner et tal først, taber.”
En ofte gentaget tommelfingerregel.
Spørgsmålet er dog, om reglen stadig gælder.
Hvis den gør, gælder den så i alle tilfælde?
Pris er et centralt vilkår i de fleste transaktioner.
Dermed er det også centralt hvem, der introducerer en pris.
Og hvordan det sker.
I det her indlæg ser jeg på strategier fra købers perspektiv.
Vækstfonden yder det såkaldte Vækstlån til virksomheder med under 250 ansatte.
Lånet er på minimum én million kroner.
Vækstfonden lægger ifølge sin hjemmeside blandt andet vægt på, at:
Her er mine fire bedste råd til forhandling af de juridiske vilkår for lånet.
“A budget is telling your money where to go instead of wondering where it went.”
D. Ramsey
I de tidligste faser skal vækstvirksomheder holde juridiske omkostninger til et minimum.
Et absolut minimum.
Overdrevet fokus på jura her hæmmer eksekveringshastigheden.
Værktøjerne er gratis ressourcer og Google.
Plus din ven fra gymnasiet, der læste jura.
Så udvikler virksomheden sig.
Flere vigtige relationer bliver skabt. Troværdighed bliver relevant.
Det fører juridiske omkostninger med sig.
De omkostninger skal du administrere optimalt.
Her er min guide.
“Going public is not a business plan.”
Henry Kravis
De færreste vækstvirksomheder overvejer en børsnotering i Danmark.
De kigger andre steder hen, når de skal hente kapital.
Mange ser en børsnotering som det ultimative stempel på, at virksomheden har klaret den.
Men spørgsmålet er, om flere vækstvirksomheder burde overveje en børsnotering før.
Fx som alternativ til en venturerunde.
I en perfekt verden er det ikke nødvendigt at påtage sig personlig kaution.
Nu lever vi bare ikke i en perfekt verden.
Derfor er personlig kaution en realitet i en del transaktioner.
Fx ved salg af virksomheder, investeringsrunder og lån.
“Vi har behov for, at du også har hånden på kogepladen”.
En klassiker.
Men hvad kan du så gøre, hvis du ikke kan komme uden om personlig kaution?
“Price is what you pay. Value is what you get.”
W. Buffett
Mange mennesker har det indtryk, at advokater er dyre.
Det er forkert.
Det handler om, hvilket afkast din investering giver.
Ikke hvilket beløb, du investerer i kroner og øre.
De fleste advokater tager underpris. De begrænser sig selv med timebetaling.
Hvis du betaler en advokat pr. time, beholder du den merværdi, som advokater skaber.
For dig selv.
Det forstår folk med forretningssans, indsigt og erfaring.
Sat på spidsen:
Hvis du skal betale en advokat tre mio. kr. er det et røverkøb, hvis du med advokatens hjælp kan lukke en aftale til 500 mio. kr.