Børsnotering som alternativ til venturerunde

 

 “Going public is not a business plan.”
Henry Kravis

Kristian Holte, advokat | kh@edisonlaw.dk

De færreste vækstvirksomheder overvejer en børsnotering i Danmark.

De kigger andre steder hen, når de skal hente kapital.

Mange ser en børsnotering som det ultimative stempel på, at virksomheden har klaret den.

Men spørgsmålet er, om flere vækstvirksomheder burde overveje en børsnotering før.

Fx som alternativ til en venturerunde.

#1: København vs. Stockholm

Der er 13 virksomheder noteret på “minibørsen” Nasdaq First North i København.

Pr. 24. januar 2018.

Ikke specielt overvældende, når man sammenligner med Stockholms 243.

Ratioen mellem København og Stockholm er 18,692307692307692.

I Stockholms favør.

Er potentialet virkelig så meget større i Stockholm end København?

Måske er noget af årsagen forskelle i aktiekultur og beskatning.

Men det kan ikke være hele årsagen.

 #2: Børsnotering holder drømmen i live

Vækstvirksomheder skal kunne tiltrække de dygtigste mennesker.

Udfordringen er at gøre det, når man ikke kan betale markedsløn.

Løsningen er medejerskab.

Det virker bare ikke i Danmark.

Mange potentielle ansatte fnyser af tilbud om medejerskab.

Det underliggende problem er, at vejen til exit er uklar.

Uden børsnotering som en realistisk mulighed, har medejerskab mindre værdi.

En større sandsynlighed for børsnotering, gør vækstvirksomheder i stand til at tiltrække de rigtige mennesker.

#3: Conferize giver genlyd

Det gav genlyd i det Københavnske start-up miljø, da Conferize valgte at gå på børsen.

Virksomheden blev noteret på First North i København d. 23. juni 2017.

Jeg har intet særligt kendskab til Conferize.

Her er, hvad jeg ser udefra baseret på Conferizes prospekt:

• Conferize har ingen omsætning af betydning på tidspunktet for børsnoteringen
• Conferize har brugt ca. seks år og i omegnen af 7.750.000 kr. på at komme dertil
• Conferize har ikke ønsket at, eller har ikke kunnet, rejse venture kapital
• Conferize har rejst fire mio. kr. i 2016, som jeg gætter på var øremærket til børsnoteringen

Da jeg skrev det her indlæg d. 24. januar 2018 havde Conferizes børsnoterede aktier en værdi af 137.993.922 kr.

Det synes jeg er fascinerende.

Conferize har muligvis et kæmpe vækstpotentiale i sig.

Det lægger prospektet op til.

Men vi kan konstatere, at realisering af det potentiale ikke har været nødvendigt for en succesfuld børsnotering.

#4: Børsnotering som “offentlig” venturerunde

Lad os fortsætte med Conferize som eksempel.

Vi kan nu forstå, at vi ikke skal sammenligne Conferize med etablerede virksomheder.

Vi skal se Conferize i et andet lys.

Conferize har i realiteten rejst en “offentlig” venturerunde.

Så i stedet for at rejse 20-30 millioner kr. fra en lukket venturekreds, har Conferize rejst pengene fra offentligheden.

Man kan sige, at Conferize har givet alle muligheden for at deltage i deres venturerunde.

Med i stedet for de sædvanlige venture-terms, bevarer aktionærerne i Conferize mere kontrol.

Det perspektiv rummer nye muligheder for vækstvirksomheder.

#5: Crowdfunding på steorider

Børsnotering er en slags crowdfunding på steroider.

I stedet for at forudbestille en designet elcykel på Kickstarter, køber dine kunder aktier i din virksomhed,

På den måde kan dine kunder blive dine varmeste ambassadører.

Den tanke er specielt interessant for vækstvirksomheder med et consumer brand, som kunderne elsker.

Hvis jeg er aktionær i min yndlingsvirksomhed, ønsker jeg det bedste for virksomheden.

Af flere årsager.

Kristian Holte, advokat | kh@edisonlaw.dk