”Where all think alike, no one thinks very much“
Kristian Holte, partner & advokat | kh@edisonlaw.dk
Den rigtige advokat kan være et potent værktøj. På andre områder end mange er klar over. Den rigtige juridiske løsning ikke det eneste, som en advokat kan bidrage med. Her følger et udpluk af de strategier, som indsigtsfulde individer fører ud i livet med hjælp fra deres advokater:
Når to parter forhandler, er det ofte svært at vide, hvad den anden part opfatter som rimeligt. Når man påbegynder processen med at forhandle en aftale, virker det først som om, at alt kan lade sig gøre. Det kan endda også være tilfældet, hvis man kender aftaleparten indgående. Dette vil dog i mange situationer ikke være tilfældet. Her bliver man i stedet nødt til at gennemgå en fase, hvor man afsøger mulighederne for ultimativt at sikre sig den bedst mulige aftale. I denne fase er det dog gavnligt ikke at virke urimelig. Så hvordan man undgår man dette, når man ikke ved, hvad den anden part tænker? Èn løsning er at anvende sin advokat som lynafleder. Man koordinerer først vilkårene med ens advokat. Hvis aftaleparten så bliver fornærmet eller finder forslaget urimeligt, kan advokaten tage skraldet. ”Ah, min advokat må have tilføjet det uden at gøre mig opmærksom på det. Han har formentlig brugt en standardskabelon. En smule ubetænksomt, men vi er jo begge interesseret i ikke at trække processen ud”. Dette virker ofte, uanset om aftaleparten muligvis er klar over, hvad der foregår. Men selv da kan man benytte fremgangsmetoden til at sikre, at begge parter ikke taber ansigt, så forhandlingerne kan fortsætte. Spørgsmål om, hvad der er ”sædvanligt”, ”almindelig praksis” eller “standard” kommer ofte op i forhandlinger. Nogle gange vil der reelt være en sædvanlig handlemåde på et bestemt område. Men som oftest ikke. Hvem afgør da, om noget er sædvanligt? De forslag og begrundelser, som ens advokat formulerer, har ofte betydelig vægt i denne sammenhæng. Dette vil især være tilfældet, hvis den pågældende advokat er kendt for sin ekspertise på et bestemt område. ”Den her type aftaler bliver typisk udformet på den og den måde, af den og den årsag”. Hvordan argumenterer man imod en sådan udmelding? Det er helt bestemt muligt, men det er langt fra alle, som ved, hvordan man gør. Det har som konsekvens, at aftaleparter ofte bliver taget på sengen. Det kræver nemlig mod, erfaring og viden at argumentere imod en autoritet. Mennesker er generelt bange for at fremstå uintelligente i kraft af ikke at vide, hvad de i forvejen burde vide. Ved autoritetsbaserede industrier forstås traditionelt konservative og tæt regulerede områder såsom bank, finans, biotek og forsikring. Hvis man ikke i forvejen er et veletableret navn med en længere virksomhedshistorie bag sig, bliver man nødt til at demonstrere troværdighed på anden vis. Det gør sig især gældende, hvis ens virksomhed drives af yngre kræfter, som forsøger at udfordre eller samarbejde med mere veletablerede aktører. For at opnå dette, må man ikke undervurdere, hvordan ens virksomhed kan drage fordel af associationsprincippet ved at have en advokat på sin side. Teorien er, at advokatens troværdighed i andres øjne overføres til din virksomhed. Dette kan praktisk gøres på forskellige måder, herunder med advokaten som bestyrelsesmedlem, investor eller juridisk rådgiver. Nøglen er at fokusere på den eksterne troværdighed, som en advokat kan tilføre ens virksomhed. Det er min fornemmelse, at klienter sjældent spørger deres advokater om en personlig introduktion til nøglepersoner. Advokater har gennem deres position ofte adgang til en bred kreds af indflydelsesrige personer. De har ofte personlige relationer med beslutningstagere i en betydelig række virksomheder. Advokater har selvfølgelig tavshedspligt, men de kan i mange tilfælde fuldt ud overholde denne og være behjælpelig på samme tid. Eksempelvis ved at give personlige introduktioner til potentielle investorer, købere, samarbejdspartnere og ansatte. De fleste advokater vil med glæde bidrage til deres klienters succes på denne måde. Én strategi er at komplicere en aftale for at opnå et bedre resultat. En anden strategi er at komplicere en aftale, fordi man slet ikke ønsker en aftale. Hvornår kan dette være tilfældet? Lad os antage, at man forhandler med én aftalepart, og er nået relativt langt i processen. Pludselig dukker en anden, og mere attraktiv, aftalepart op og tilbyder en endnu bedre aftale. I denne situation vil mange føle, at de ikke kan tillade sig at afbryde forhandlingerne med den første part uden videre. En måde at sabotere forhandlingerne på her er at komplicere tingene. Det er advokater særdeles velegnede til. Bed din advokat om at introducere en række mere eller mindre oplagte lovgivningskrav samt risikominimerende foranstaltninger. Som alle naturligvisn er fuldt ud påkrævede. Dette øger chancen for, at aftalen kan ende i en blindgyde. Hvilket “naturligvis” ikke var intentionen. ”Vi var nødsaget til at rette os efter loven”.Fem yderst effektive måder at benytte en advokat på
Walter Lipmann #1: Advokaten som lynafleder for dristige krav
#2: Advokaten som autoritet for, hvad der er sædvanligt
#3: Advokaten som troværdighedsskaber i autoritetsbaserede industrier
#4: Advokaten som bindeled til nøglepersoner
#5: Advokater som grus i maskineriet
Skrevet af Kristian Holte, partner & advokat | kh@edisonlaw.dk