Skip to content
Edison Law
Edison Law
  • Blog
  • Ekspertise
  • Om
  • da
  • en
Sprog
 
  • Blog
  • Ekspertise
  • Om

5 tips til forhandling af letter of intent (hensigtserklæring), når du skal sælge din virksomhed

“I admire Mark Zuckerberg. For not selling out. For wanting to build a company. I admire that a lot“
Steve Jobs 

Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk

Hvis du overvejer at sælge din virksomhed, vil du støde på et letter of intent i processen.

Letter of intent forkorter man tit “LOI”. På dansk: Hensigtserklæring.

Letter of intent er et sæt overordnede principper, som ikke er juridisk bindende for hverken køber eller sælger.

Men netop det forhold skaber problemer.

Fordi letter of intent ikke er juridisk bindende, undervurderer en del sælgere det.

Det her indlæg klæder dig på til at bruge letter of intent til din fordel.

#1: Forstå den reelle betydning af letter of intent

Et letter of intent er ikke juridisk bindende.

Det får en del sælgere til at tænke, at det er heller ikke er vigtigt.

For vi kan jo altid ændre vilkårene senere i processen.

Forkert.

Letter of intent er ekstremt vigtigt.

Juridisk bindende eller ej.

Det er meget svært at introducere nøglevilkår senere, som kunne have været med i letter of intent.

En erfaren køber vil stå stærkt med argumentet om, at vi jo allerede er blevet enige om nøglevilkårene.

Derfor skal du som sælger tage letter of intent seriøst.

Før du skriver det under.

#2: Forstå psykologien i letter of intent

Der er en del psykologi i letter of intent.

Når det først er underskrevet, vil du som sælger blive følelsesmæssigt investeret i handlen.

Uanset, at det ikke er en endelig aftale.

Af den årsag, betyder indholdet meget.

Det vil nemlig med stor sandsynlighed sætte dagsordenen for, hvilke vilkår du vil være villig til at sælge på.

#3: Beskriv nøglevilkårene for salget

Letter of intent skal indeholde nøglevilkårene for salget af din virksomhed.

Alt efter situationen, vil de nøglevilkår være forskellige.

Indholdet vil også variere alt efter, om du eller køber har størst forhandlingsstyrke.

Følgende er dog et godt udgangspunkt:

  •  Købsprisen og betalingsbetingelserne, herunder nøglevilkår for eventuel sælgerfinansiering eller earn-out
     
  • Nøglevilkår for eventuelle ansættelses- eller konsulentaftaler for dig efter closing, herunder arbejdsperiode, titel og løn
     
  • Konkurrenceklausul, herunder om du ikke må starte konkurrerende virksomhed, og i givet fald hvor længe
     
  • Eventuelle sælgergarantier, herunder garantier fra selskabet/og eller dig personligt
     
  • Overordnede betingelser for erstatning, herunder eventuelle vilkår om caps, baskets og tidsbegrænsning

#4: Brug eksklusivitet til din fordel

En klausul om eksklusivitet beskriver normalt, om køber og sælger må afsøge andre deals parallelt med deres forhandling med hinanden.

Som sælger kan du være interesseret i, at køber ikke sideløbende forhandler med dine konkurrenter eller andre.

Det kan mindske købers interesse i din virksomhed.

Samtidig vil nogle købere kræve, at du ikke forhandler med andre potentielle købere samtidig.

Ultimativt er det afgørende, hvem der har den største forhandlingsstyrke.

Hvis køber insisterer på eksklusivitet er det dog oplagt, at det vilkår gælder for begge parter.

#5: Hvem betaler for hvad

En klausul om omkostninger tager stilling til, hvem der skal betale for omkostningerne.

Fx til advokat og andre rådgivere.

Normalt både i tilfælde af at salget bliver til noget, samt hvis det ikke bliver til noget.

Den enkleste løsning er, at hver part betaler sine egne omkostninger.

Du kan dog som sælger have interesse i, at køber betaler dine omkostninger, hvis køber uden god grund afbryder forhandlingerne.


Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk

Forfatter: Kristian Holte

Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk | +45 2273 5001

Post navigation

ForrigePrevious post:Sådan sælger du aktier før exitNæsteNext post:Leaver-scenarier i warrantprogrammer
Populære indlæg
  • Earn-out: 5 overvejelser for founders
    6. juli 2019
  • Betydningen af convertibles ved exit
    21. november 2018
  • Fordele og ulemper ved shotgun klausuler
    20. august 2018
  • Convertibles fra investors perspektiv
    23. februar 2018
  • Hvem nævner pris først?
    13. februar 2018
Søg inspiration
The Edison Post
Følg med i den juridiske udvikling.
We respect your privacy.

Edison Law Advokater · SingularityU Denmark · Titangade 11 · 2200 København N · CVR 32515754