Skip to content
Edison Law
Edison Law
  • Blog
  • Ekspertise
  • Om
  • da
  • en
Sprog
 
  • Blog
  • Ekspertise
  • Om

Leaver-scenarier i warrantprogrammer

“Show me the incentive and I will show you the outcome“
Charlie Munger

Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk

Warrantprogrammer opererer med forskellige typer scenarier, hvor modtageren kan tænkes at forlade virksomheden.

Scenarierne er vigtige, fordi de tit bliver til virkelighed.

Enten fordi en modtager af warrants vælger at gå selv, eller fordi vedkommende bliver sagt op.

I de situationer, opstår spørgsmålet, hvad der skal ske med vedkommendes warrants.

Det er et spørgsmål, der kan vise sig at være mange penge værd.

I det her indlæg giver jeg et overblik over de forskellige leaver-scenarier, og hvordan man bruger dem i praksis.

#1: Good leaver

Det er ikke skrevet i sten, hvilke situationer, der hører under “good leaver”.

Indholdet er i vidt omfang op til forhandling, og grænserne til de øvrige scenarier er flydende.

Eksempler på situationer, der typisk bliver kategoriseret som good leaver:

  • Modtageren siger op, fordi optjeningsperioden er udløbet
  • Modtageren siger op på grund af selskabets misligholdelse af sine forpligtelser
  • Modtageren afgår ved døden eller bliver varigt uarbejdsdygtig
  • Modtageren når pensionsalderen

I good-leaver scenarier vil modtageren typisk beholde retten til tildelte warrants, som ikke allerede er udnyttet.

Warrants, som ikke er tildelt, vil modtageren typisk miste.

Der kan også være andre konsekvenser.

Eksempelvis kan vinduet for udnyttelse af warrants være længere i good-leaver tilfælde. 

#2: Bad leaver

“Bad-leaver”-scenarier vil typisk være alle tilfælde, som ikke er dækket af good-leaver scenarierne.

Det er ofte sprogligt misvisende at anvende ordet “bad”.

Det er ikke nødvendigvis alle bad-leaver scenarier, hvor modtageren har opført sig decideret dårligt.

Alligevel er det udbredt at bruge netop den terminologi.

Eksempler på situationer, der typisk implicit bliver kategoriseret som bad leaver:

  • Selskabet siger modtageren op, uden at modtageren har misligholdt sine forpligtelser
  • Modtageren siger op, uden at hverken selskabet eller modtageren selv har misligholdt sine forpligtelser
  • Selskabet siger modtageren op, fordi modtageren har misligholdt sine forpligtelser

Især den første situation bliver forhandlet heftigt i praksis.

I bad-leaver scenarier vil modtageren typisk miste retten til alle warrants.

Inklusiv tildelte warrants, som ikke allerede er udnyttet.

#3: Funktionærer, direktører, bestyrelsesmedlemmer og eksterne konsulenter

For direktører, bestyrelsesmedlemmer eller konsulenter kan man sætte leaver-scenarier sammen, som man ønsker.

Men for funktionærer gælder der nogle begrænsninger i aktieoptionsloven.

Loven sætter nogle begrænsninger for, hvordan vi traditionelt strukturerer leaver-scenarierne. 

Der gælder ikke de samme begrænsninger for direktører, bestyrelsesmedlemmer eller eksterne konsulenter.

Derfor kan vi i nogle tilfælde have en interesse i ikke at funktionæransætte en person, hvor vi har andre muligheder.

#4: Hvem træffer beslutningen om good eller bad leaver

Hvem træffer beslutningen om, hvorvidt en modtager skal betragtes som good eller bad leaver?

Den beslutning vil normalt ligge hos det organ, der henholdsvis ansætter og afskediger modtageren.

Svaret kommer derfor an på, (1) hvem modtageren er, og (2) om virksomheden har en bestyrelse eller kun en direktion.

Direktører: Hvis selskabet har en bestyrelse træffer den normalt beslutningen. Hvis ikke, vil det være selskabets generalforsamling.

Funktionærer: Direktionen træffer normalt beslutningen.

Bestyrelsesmedlemmer: Generalforsamlingen træffer normalt beslutningen.

Ovenstående kan blive modificeret af konkret aftale i en ejeraftale mellem virksomhedens aktionærer.

#5: Cash settlement

I nogle tilfælde vil en virksomhed have interesse i at kunne købe warrants tilbage fra modtageren.

Både i situationer, hvor warrants er tildelt, henholdsvis ikke er tildelt.

Det kalder man cash settlement.

Mod et kontantbeløb har virksomheden således ret til købe til at købe warrants tilbage fra modtageren.

Det giver virksomheden fleksiblitet og sikrer modtageren betaling for vedkommendes warrants.


Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk

Forfatter: Kristian Holte

Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk | +45 2273 5001

Post navigation

ForrigePrevious post:5 tips til forhandling af letter of intent (hensigtserklæring), når du skal sælge din virksomhedNæsteNext post:Fortrolighedsklausuler: Prisen for hemmelig information
Populære indlæg
  • Earn-out: 5 overvejelser for founders
    6. juli 2019
  • Betydningen af convertibles ved exit
    21. november 2018
  • Fordele og ulemper ved shotgun klausuler
    20. august 2018
  • Convertibles fra investors perspektiv
    23. februar 2018
  • Hvem nævner pris først?
    13. februar 2018
Søg inspiration
The Edison Post
Følg med i den juridiske udvikling.
We respect your privacy.

Edison Law Advokater · SingularityU Denmark · Titangade 11 · 2200 København N · CVR 32515754