Skip to content
Edison Law
Edison Law
  • Blog
  • Ekspertise
  • Om
  • da
  • en
Sprog
 
  • Blog
  • Ekspertise
  • Om

Tre egenskaber, der er vigtigere end jura for den ekstraordinære advokat

“Creativity is intelligence having fun.“

Albert Einstein

Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk

Jeg kender kompetente advokater på forskellige niveauer.

En kompetent advokat på første niveau er dygtig til jura.

Det er prisen for overhovedet at komme i betragtning.

Advokaten kan skrive en god kontrakt.

Vedkommende er grundig, forstår juridisk metode og kan sætte sig ind i nye områder.

Advokaten kan give juridisk korrekte svar og kan beskrive juridisk tvivl, når denne er tilstede.

Men i takt med, at advokaten ønsker at stige i niveau, bliver jura mere selvfølgeligt. 

I denne proces viger jura langsomt pladsen for egenskaber på højere niveau.

#1: Kreativitet

En kompetent advokat på et højere niveau skal kunne tilføje juraen et lag af kreativitet.

Her tænker jeg ikke på kreativitet som kodeord for tvivlsomme løsninger.

Jeg tænker i stedet på den kreativitet, som Martin Lipton udviste ved at opfinde “The Poison Pill“, et nu legendarisk forsvar mod uønskede virksomhedsovertagelser.

Jura har isoleret set ikke den store værdi.

Jura er i sin rene form et slags råmateriale, som først skal forarbejdes for at blive nyttigt.

Dette er tilfældet uanset, hvor godt en advokat kender til råmaterialets karakteristika.

Et sådant kendskab har ligheder med at kende alle ord i  et sprog, men alligevel ikke være i stand til at formulere meningsfyldte sætninger.

En sådan advokat er normalt ikke særlig populær blandt klienter.

Advokaten skal have målet for øje og vurdere, om juraen kan forenenes med målet.

Denne proces kræver bearbejdning af råmaterialet.

Det er flere måder at bearbejde en ædelsten, så den ender som et funklende smykke.

Noget lignende er tilfældet med jura.

#2: Psykologisk forståelse

En kompetent advokat på et højere niveau skal forstå, hvem klienten er som menneske.

Forskellige mennesker i identiske situationer, har behov for forskellige løsninger.

Det lærer man med tiden.

Advokaten skal forstå og kunne sætte sig ind i klientens situation.

Hvad klienten ønsker og frygter.

Det handler i mindre grad om jura her.

Advokaten skal forstå relationerne mellem klienten og de andre mennesker, der er involveret.

Relationer er i mange tilfælde vigtigere for klienten end en stringent korrekt juridisk løsning.

Advokaten kan stille udtrykkelige spørgsmål til relationerne, men skal høj grad intuitivt forstå ud fra konteksten.

Hvis advokaten ikke forstår mennesker, risikerer han at forblive en kommoditet.

Denne type advokat bør med rette frygte kunstig intelligens.

#3: Strategisk forståelse

En kompetent advokat på et højere niveau skal forstå, hvad klientens mål er.

Nogle gange udtrykker klienten ikke målet af sig selv, og advokaten kan heller ikke spørge.

Igen er det kontekst, intuition og menneskeforståelse, der skal give advokaten svaret.

Advokaten skal afholde sig fra at bygge en juridisk løsning i isolation.

Strategi trumfer jura.

Hvor tit bliver en partner fra en advokatkontor rekrutteret til administrerende direktør i en virksomhed?

Det sker sjældent, og med god grund.

De dygtigste advokater ved, at de bidrager til at udføre en strategi.

De spiller med i stedet for i mod.

Det er frustrerende for advokaten på et lavere niveau.

Han forstår ikke, hvorfor klienten ikke vil bruge “den korrekte juridiske løsning”.

I virkeligheden er det advokaten, der ikke forstår virkeligheden.


Kristian Holte, advokat og partner | kh@edisonlaw.dk

Forfatter: Kristian Holte

Kristian Holte, advokat & partner | kh@edisonlaw.dk | +45 2273 5001

Post navigation

ForrigePrevious post:Cap i convertible notesNæsteNext post:Den ultimative juridiske tjekliste til start-ups & founders
Populære indlæg
  • Earn-out: 5 overvejelser for founders
    6. juli 2019
  • Betydningen af convertibles ved exit
    21. november 2018
  • Fordele og ulemper ved shotgun klausuler
    20. august 2018
  • Convertibles fra investors perspektiv
    23. februar 2018
  • Hvem nævner pris først?
    13. februar 2018
Søg inspiration
The Edison Post
Følg med i den juridiske udvikling.
We respect your privacy.

Edison Law Advokater · SingularityU Denmark · Titangade 11 · 2200 København N · CVR 32515754